Jobsøger Menuen
Din konto
Post-System
Favoritjobs
Rediger CV
Personlige Oplysninger
Log af
Jobsøgning
Nye Stillinger
Opdelt efter Amt
Efter kategori
Udvidet søgning
Virksomhedens Profil
Virksomhedens Hjemmeside

DecoFarver.dk



Favorit Job

Salgsassistent til decofarver.dk
indrykket d. 24. maj 2019

Beskrivelse af Stillingen:  

Virksomhed
DecoFarver.dk
Gørtlervej 8
Att.: Jesper Laursen
5750 Ringe
DK-Jobs ref.: 8982
Tlf.: 60565750

Udløbsdato
15. juli 2019

Geografisk Placering
Hele landet

Fagområde
Detail- & engroshandel

Arbejdstid
Fuldtid

Stillingsbetegnelse
Salgsekspedient

Rejseaktivitet
Ingen rejseaktivitet

Udstationering
Ingen udstationering

Har du erfaring med salg af maling, og brænder du for god kundeservice? Så er du måske vores nye kollega!

DecoFarver.dk er markedsleder på online salg af maling og træbeskyttelse i Danmark. Vores mål er at levere maling til vores kunder nemt, bekvemt, overskueligt og hurtigt - til en attraktiv pris.

Vi er i stærk vækst og søger derfor til vores salgsafdeling i Ringe, en dedikeret salgs- og kunderådgiver, der med sin solide produktviden kan give kunden en professionel rådgivning og service, og dermed være med til at sikre vores fortsatte succes og vækst.

Jobindhold
Gennem mail, chat og telefonsalg samt kunderådgivning, ordrehåndtering, tilbudsberegning og en række andre opgaver, bliver din primære rolle at sikre en professionel og optimal kundeservice, så kunderne kommer igen.

Dine kompetencer
Stillingen kan besættes af personer med forskellige baggrunde. Du kan eksempelvis have erfaring med handel fra en producent eller et byggemarked. Det er altså ikke et krav, men et stort plus, hvis du er udlært farvehandler, eller har en anden uddannelse inden for branchen. Vigtigst er, at du kan lide at rådgive og at videregive den viden som du har oparbejdet i forbindelse med din uddannelse eller tidligere job.

Du er velformuleret, god til at kommunikere via telefon, chat og mail, hvor du evner at afkode kunderne og deres behov. Samtidig har du digital forståelse og interesse, og du arbejder naturligt med it-baserede værktøjer til ordrehåndtering og tilbudsberegning.

Som person er du resultatorienteret og motiveres af at skabe succes. Du er engageret, nysgerrig, proaktiv, god til at prioritere dine opgaver og ser muligheder frem for begrænsninger. Med godt humør og smil i stemmen yder du en høj kundeservice - og sidst men ikke mindst er du ivrig efter at lære og udvikle dig hele tiden.

Om os
Hos DecoFarver.dk er vi præget af iværksætterånden, hvor der er kort fra idé til handling, og vi tilbyder et spændende og udfordrende job med en løn tilpasset dine kvalifikationer, pensionsordning, gode udviklingsmuligheder m.m., - så kom og sæt dit fingeraftryk og bliv en del af vores professionelle og dygtige team.

Din ansøgning og kontakt
Kan du ikke vente med at blive vores nye kollega, så send din ansøgning og dit CV ved at klikke på linket "Søg stilling". Vi afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Brian Dennis Jensen eller Jesper Laursen på 6056 5750 eller job@decofarver.dk